|
NødværgerettenUddrag af borgerlig strafferet af 15. April 1930 § 13Stk. 1
Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2
Overskrider nogen grænserne for lovlig nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimelig begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Stk. 3
(Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlig påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning). § 250Den som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan tilstand straffes med fængsel, der når handlingen har medført død eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpede omstændigheder kan stige til 8 år.
§ 252Med hæfte eller fængsel indtil 4 år straffes den, der for vindings skyld af grov kådhed eller på ligende måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førelighed.
§ 253Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes den, som uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader:
|










